Medie: Krisemøde i Real Madrid - sidste chance for Alonso
( Alt om Sport ) |
|
|
Ifølge det store spanske medie El Mundo har der været krisemøde hos Real Madrid, hvor Xabi Alonsos fremtid har været det store emne. Cheftræneren får angiveligt én sidste chance. Er Xabi Alonso ved at være fortid i Real Madrid? Spekulationerne tager til i Spanien, efter at Madrid-klubben tabte til Celta Vigo i La Liga søndag. Der skulle angiveligt have været et krisemøde på Santiago Bernabeu efter søndagens kæmpe skuffelse, skriver El Mundo. De øverst ansvarlige for Real Madrid sad og diskuterede til efter klokken 1 om natten for at finde ud af, om Xabi Alonso fortsat er den rigtige til at stå i spidsen for klubben. Det store spanske medie skriver, at man på mødet blev enige om at give cheftræneren en sidste chance. Champions League-kampen mod Manchester City skal derfor ende ud i en sejr, hvis Xabi Alonso ikke skal få sparket nu, skriver El Mundo. Ledelsen er desuden blevet gjort opmærksom på, at forholdet mellem Xabi Alonso og truppen skulle være uopretteligt, og derfor er man begyndt at se på mulige afløsere. 44-årige Xabi Alonso blev ansat i sommer på en kontrakt frem til sommeren 2028. I de seneste fem La Liga-kampe har Real Madrid blot fået en enkelt sejr, og derfor er man nu fire point efter FC Barcelona på førstepladsen.
Lav den første kommentar!
|
|
Bold.dk |
2025-12-08 |
12:20:13 |
|
|
| |
Ny cheftræner: Karlsson lander hos Hammarby
( Alt om Sport ) |
|
|
Hammarby oplyser, at Kalle Karlsson er ny cheftræner for klubben. Hammarby mistede tilbage i november sin cheftræner, da Middlebrough udnyttede en klausul og hentede Kim Hellberg. Nu har Allsvenskan-klubben så fundet en afløser. Valget er faldet på Kalle Karlsson, som er blevet hentet hos Västerås SK i Superettan. Karlsson har fået en kontrakt for de kommende tre år. Ansættelsen skaber glæde hos sportschef Mikael Hjelmberg. - Vi er utrolig stolte og glade over, at Kalle har valgt at komme til Hammarby. Kalle har den profil, som vi har søgt, og han vil passe perfekt ind i vores organisation og arbejdsmetode. - I rekrutteringsprocessen har vi været meget grundige, og det føles fantastisk at have nået målet med den træner, som vi har fulgt længst og føler os ekstremt trygge med. Karlsson har to gange rykket Västerås op i Allsvenskan. Nu skal den 44-årige svensker forsøge at skabe succes i Hammarby.
Lav den første kommentar!
|
|
Bold.dk |
2025-12-08 |
12:20:13 |
|
|
| |
Bekymring i FCN efter 1-11: Mest forfærdelige i min karriere
( Alt om Sport ) |
|
|
FC Nordsjælland slog tilbage med en 5-0-sejr søndag, efter de forinden havde tabt to kampe til FC Midtjylland med sammenlagt 1-11. Det har været en forfærdelig uge for Alexander Lind og Ola Solbakken. FC Nordsjælland fik tiltrængt oprejsning søndag eftermiddag. På hjemmebane udraderede de Silkeborg IF med 5-0. Men i de to foregående kampe er det FCN, som er blevet udraderet. De har nemlig tabt med sammenlagt 1-11 over de seneste to opgør til FC Midtjylland. Først 0-6 i 3F Superligaen og få dage efter 1-5 i Oddset Pokalen. Noget der har gjort ondt. - Det har været en forfærdelig uge. Det er noget af det mest forfærdelige, jeg nogensinde har prøvet i min karriere. - At tabe 1-11 sammenlagt til et hold. De er gode, og vi skal have respekt for Midtjylland, men hold da op. Det håber jeg aldrig nogensinde, at jeg kommer til at prøve igen, siger Alexander Lind til Bold og den øvrige presse efter 5-0-sejren mod SIF. Ola Solbakken kigger også tilbage på de to foregående kampe med en vis smerte. Godt nok var han kun med i 0-6-nederlaget, som til gengæld også vil stå som en negativ rekord for nordmanden, der har været i FCN siden sommer. - Det har været hårdt. Jeg tror, at 0-6-nederlaget var det største nederlag i min karriere. I 1-5-nederlaget var jeg syg, men jeg var også ked af, hvordan det gik for holdet, og at de oplevede det samme tre-fire dage efter. - Det er selvfølgelig bekymrende. Det værste er, at jeg føler, at resultatet var fuldt fortjent. Midtjylland var meget bedre end os, siger Ola Solbakken til Bold. På trods af de store nederlag mener den norske offensivspiller ikke, at de skal holde sig tilbage næste søndag, når FCM kommer til Right to Dream Park i returkampen i Oddset Pokalens kvartfinaler. - Jeg ved det ikke, men vi har intet at tabe. Det er den sidste kamp inden jul, så vi skal bare ud og nyde det med fansene. Lad os se. Mirakler er før sket.
Lav den første kommentar!
|
|
Bold.dk |
2025-12-08 |
12:20:13 |
|
|
| |
|
Philip Billing har for nylig afsonet karantæne, men skal igen sidde i skammekrogen, når FC Midtjylland møder FC København. Philip Billing var i aktion for FC Midtjylland i Superligaen igen efter at have siddet ude med karantæne mod FC Nordsjælland. Midtbanespilleren ragede dog et gult kort til sig i 3-3-kampen mod Viborg FF, og derfor ryger Billing igen i karantæne, fordi han er kommet over 36 karantænepoint. Det betyder, at FCM-stjernen ikke vil være til rådighed, når ulvene får besøg af FC København den 8. februar på MCH Arena. I mange ligaer opererer man med, at man får karantæne efter fem advarsler, men i Danmark gælder der andre regler, og det er derfor, at Billing allerede er i karantæne igen. I Superligaen får man således karantæne, når ens samlede strafpoint fra kort rammer bestemte grænser, og hvert gult kort giver 3, 4 eller 6 point afhængigt af forseelsens grovhed. Ved to gule kort i samme kamp, får man en tillægsstraf på 13 point, mens et direkte rødt kort koster 30 point ekstra. Kritik fra ZornigerFor nylig var Alexander Zorniger ude med riven i forhold til reglerne, da tyskeren fandt ud af, at Jann-Fiete Arp var havnet i karantæne. - Jeg har en meget klar generel holdning til disse point, som ingen andre lande bruger. - Ingen ved, hvornår man er ude. Hvis man havde haft fire gule kort, og man så havde fået det femte, så er man ude. - Nu bliver det i stedet et spørgsmål, om man får fire point eller seks point. - Og jeg sviner ikke DBU til nu, da man har en masse gode regler i Danmark, men på et tidspunkt må de overveje, hvorfor ingen andre gør brug af denne regel, sagde Zorniger. Efter FCM's kamp mod Viborg blev Mike Tullberg spurgt ind til, om han deler Zornigers frustrationer over reglerne. - Reglerne er, som de er. Sådan var de også, før jeg kom til FCM, så det har jeg ikke nogen kommentarer til. Zorniger var ret sur over det for nylig. Det kunne være, at du delte hans frustrationer? - De der karantæneregler er, som de er, så det kan jeg ikke gøre så meget ved, siger Tullberg. FCM mangler fortsat at spille mod Genk i Europa League og FC Nordsjælland i pokalturneringen, inden holdet går på vinterpause.
Lav den første kommentar!
|
|
Bold.dk |
2025-12-08 |
11:20:06 |
|
|
| |
Kent Nielsen flåede Al Hajj ud: Aldrig skægt
( Alt om Sport ) |
|
|
Kent Nielsen måtte gøre noget, da FCN kom på 2-0 mod Silkeborg, og det gik udover Rami Al Hajj. Søndag tabte Silkeborg IF med 0-5 til FC Nordsjælland i Farum. Gæsterne fik en fin start men blev reduceret til ti mand efter 18 minutter, da Robin Østrøm blev udvist. Allerede efter 24 minutter havde FCN gjort det til 2-0, og det andet mål var Silkeborgs Rami Al Hajj heftigt involveret i, da han lagde den til rette for FCN's Runar Norheim. Kort efter blev Al Hajj pillet ud. - Vi skulle til at gøre noget andet. - Da der stod 1-0, blev vi fristede til at holde Rami (Al Hajj, red.) på banen, hvis vi skal holde på bolden. - Men da det bliver 2-0 bliver vi også nødt til at sige, at så er det nok mere arbejdskraft, vi har behov for, siger Kent Nielsen til Bold og den øvrige presse. Svenskeren gik direkte ned i omklædningsrummet. På vej derned smed han sine handsker og var tydeligt frustreret. - Det er aldrig skægt, så jeg har intet problem med det (at Al Hajj reagerer sådan, red.). Det gælder for alle, men som træner vurderer man, hvad man har brug for. Det blev ikke bedre i første halvleg, hvor FCN scorede yderligere to mål. I anden halvleg lykkedes det Silkeborg at lukke bedre ned for FCN, som kun scorede et enkelt mål efter en stor fejl.
Lav den første kommentar!
|
|
Bold.dk |
2025-12-08 |
11:20:06 |
|
|
| |
Tottenham møder Chelsea i Sydney til sommer
( Alt om Sport ) |
|
|
Tottenham har løftet sløret for en tur til Australien i sommeren 2026, hvor der blandt andet venter en kamp mod Chelsea. Thomas Frank glæder sig enormt meget. Det er mørkt og koldt for tiden, men til sommer sætter Tottenham kursen mod varmere himmelstrøg. London-klubben har netop annonceret en summer tour til Australien, hvor man skal deltage i den såkaldte Sydney Super Cup. Her venter en kamp mod Sydney FC den 29. juli og et opgør mod lokalrivalerne fra Chelsea den 1. august. Thomas Frank glæder sig. - Sydney er et af verdens mest ikoniske steder for sport, og jeg er begejstret for at kunne tage holdet dertil for at spille to kampe, inklusive én mod en af vores største rivaler. - Jeg har hørt alt om vores passionerede fanbase i Australien, og det er noget, klubben er meget stolt af. Jeg kan ikke vente med selv at opleve det, og jeg ved, at fansene vil elske muligheden for at se os spille mod Sydney FC og Chelsea i deres hjemland. - Mens vi er i Sydney, er det - ud over at engagere os med vores fans - vigtigt, at vi udforsker lokalområdet og oplever kulturen. Det er noget, vi alle ser frem til, siger Thomas Frank til klubbens hjemmeside. Tottenham hentede i weekenden en tiltrængt 2-0-sejr over Brentford.
Lav den første kommentar!
|
|
Bold.dk |
2025-12-08 |
08:50:08 |
|
|
| |
Alonso langer ud efter dommer efter skuffelse
( Alt om Sport ) |
|
|
Real Madrid-træner Xabi Alonso var ikke tilfreds med dommerens indsats i 0-2-nederlaget til Celta Vigo søndag. Real Madrid led et skuffende nederlag i La Liga, da det på Bernabeu søndag aften endte med en 2-0-sejr til gæsterne fra Celta Vigo. Undervejs i kampen blev værterne ramt af to udvisninger, og cheftræner Xabi Alonso var efterfølgende ikke imponeret af kampens dommer Alejandro Quintero. - Dommerens beslutninger påvirkede os, blandt andet udvisningen af Alvaro Carreras. Han gjorde intet ved Celtas stil eller advarede dem om noget som helst. Han tillod dem virkelig meget. Jeg kunne ikke lide hans præstation. - Det var som om, han forsøgte for hårdt med Carreras udvisning, som var meget tvivlsom, og det fik os til at miste fokus i dele af kampen. Jeg kunne ikke lide dommerens indsats, siger Alonso ifølge Reals hjemmeside. - Vi er naturligvis alle vrede, for kampen og resultatet blev ikke, som vi havde håbet på. Militaos skade gjorde ondt på os, og det skulle vi lige komme os over. Vi foretog nogle justeringer, men kampen gik ikke, som vi havde håbet. - Den her gør ondt, og vi er ikke glade, men det var bare tre point. Vi er frustrerede og dele vores fans følelser. Vi ville gerne ligge bedre i tabellen, men der er stadig lang vej endnu. Udover Alvaro Carreras fik Real Madrid også udvist Fran Garcia, og nederlaget betyder, at Real Madrid ligger nummer to i La Liga med fire point op til Barcelona.
Lav den første kommentar!
|
|
Bold.dk |
2025-12-08 |
07:50:03 |
|
|
| |
Kent Nielsens tropper i dårlig kombi: Vi skal tage tæskene
( Alt om Sport ) |
|
|
Kent Nielsen er ærgerlig over, hvor stor betydning Robin Østrøms røde kort fik, men det fritager ikke Silkeborg for, at det var et for stort nederlag. 0-5. Det var lidt af en lussing, som FC Nordsjælland delte ud til Silkeborg IF i deres sidste kamp i efterårssæsonen af 3F Superligaen. Silkeborg begyndte ellers opgøret rigtig godt, men Robin Østrøms røde kort efter 17 minutter ændrede kampbilledet. Derefter var der ikke meget at gøre for Silkeborg, som havde svære vilkår, men også selv var udenom problemerne. - Rødt kort og store fejl er en rigtig dårlig kombination, og det var det, der gjorde, at det også blev, som det blev. At man får rødt kort er ikke ensbetydende med, at man skal lukke fire mål ind, men når kombinationen er sådan, ender det med, at man taber 0-5, siger Kent Nielsen til Bold og skrevne presse og fortsætter. - Jeg har også sagt det til spillerne, at vi skal tage de tæsk, der kommer, og så skal vi internt nok kende til nuancerne, men man skal tage tæskene, når man taber 0-5. Der var nuancer til spillet. Indledningen var rigtig god af gæsterne fra Søhøjlandet, mens de i anden halvleg formåede at skifte formation og delvist lukke ned for FCN, så nederlaget blev begrænset. - Men vi startede meget stærkt og havde fuldstændig styr på det, og derfor er det også en ærgerligt situation. Rødt kort og så ændrede tingene sig derfra. - Det er vi ærgerlige over, og så er vi ærgerlige over, at vi lukkede fire mål ind (i første halvleg, red.), men vi lavede nogle store fejl. Silkeborg overvintrer på tiendepladsen i 3F Superligaen.
Lav den første kommentar!
|
|
Bold.dk |
2025-12-08 |
07:50:03 |
|
|
| |
Randers-profil med udløb til sommer: Frygter at tage et forkert valg
( Alt om Sport ) |
|
|
Oliver Olsen løftede efter Randers' nederlag til AGF sløret for de tanker han gør sig i forhold til, hvor han i fremtiden skal spille fodbold. Oliver Olsen har gjort det godt i Randers. Og med kontraktudløb til sommer er der helt naturligt en beslutning at træffe i forhold til, om der skal ske noget nyt. - Klubben har givet udtryk for, at de gerne vil forlænge, og det er den beslutning, jeg står med: Om jeg skal forlænge nu eller om jeg skal videre i karrieren, fordi det har jeg også et ønske om at komme på et tidspunkt. - Som sagt har jeg det vanvittigt godt i Randers. Jeg spiller hver weekend, har det godt i omklædningsrummet og bor i Aarhus med min kæreste, der studerer der, så det er et svært valg. - Jeg synes, det er en svær beslutning at tage, og jeg er lidt bange for at tage den forkerte. Så jeg har haft en masse snakke med venner, familie, min kæreste og min agent og faktisk også klubben. Men ja, jeg er ikke rigtig blevet meget klogere, andet end, at der ikke går så lang tid, før jeg skal til at komme med en udmelding, fortale han til den skrevne presse. Er det udlandet, der trækker? - Ja, det er det. - Selvfølgelig er der ikke en forkert beslutning i at forlænge, men det er klart, at med kontraktudløb, der står du noget bedre i forhold til at finde et skifte i forhold til, hvis du skal købes fri af en anden klub. - Det er noget nemmere at komme videre, hvis du er gratis. Tilbage i september kunne Søren Pedersen, der er fodbolddirektør i Randers fortælle, at man havde en kontraktforlængelse klar til Oliver Olsen, men der er altså ikke blevet skrevet under på noget endnu - ligesom at der heller ikke er blevet afvist noget. - Jeg har ikke afvist noget kontrakttilbud fra Randers. Jeg har sagt, at jeg vil tage en beslutning, og derfra kan vi gå i forhandlinger. Jeg har ikke fået nogen deadline, det kan være der kommer det på et tidspunkt, men jeg synes, det er en svær beslutning, og der skal virkelig tænkes igennem. - Jeg har fået et kontraktudspil, der ser nogenlunde ud. Og hvis jeg vælger at gå videre med det, så tænker jeg ikke, det kommer til at tage lang tid at blive enige. Sulten efter at prøve noget større, hvor stor er den? - Det er klart, den er selvfølgelig stor, men man ved selvfølgelig heller ikke, hvad der står og venter på en på den anden side. Det er ikke altid, at et skifte gør noget godt for en, men det er da klart, at jeg er ved at være 25 år nu, og Sabil (Hansen, red.) står også og banker på døren. Og hvis jeg skal videre, så kan det godt være, det skal til at være nu, det kan også være, det skal være om et år. - Jeg kunne godt tænke mig at komme til udlandet og prøve at spille i en større liga end superligaen, hvis det er muligt. Også bare det at prøve at leve i et andet land, det finder jeg interessant. - Jeg har ikke en specifik liga umiddelbart. Men hvis jeg kan finde en liga, der er større end den danske, så ville det være meget attraktivt, lød det fra Oliver Olsen, da han mødte den skrevne presse. Ifølge Fotmob er det i alt blevet til 83 kampe for Oliver Olsen i Randers-trøjen
Lav den første kommentar!
|
|
Bold.dk |
2025-12-08 |
06:40:06 |
|
|
| |
|
Bilal Brahimi var glad, efter at han scorede et flot mål i søndagens 3-3-kamp mod FC Midtjylland. Bilal Brahimi kom på tavlen igen. Den 25-årige franske kantspiller, der kom til Viborg i sommer, leverede et fremragende mål i 3-3-kampen mod FC Midtjylland og har nu scoret i tre kampe i streg. Efter opgøret tog Brahimi en snak med den skrevne presse om kampen. - Jeg er meget glad for kampen. Derbyet er meget vigtigt for klubben, og jeg er glad for, at vi spillede en god kamp, siger han. Efterfølgende satte kantspilleren ord på sin scoring. - Jeg er glad, fordi Asker Beck tog en god tur med bolden og afleverede til mig. Jeg kiggede på målmanden, skød og endte med at score, så det gør mig glad, siger Brahimi. Brahimi er også tilfreds med, at han nu har scoret i tre kampe i streg. - Det er godt. Det er vigtigt, at de offensive spillere scorer, og jeg vil forsøge at fortsætte med at gøre det godt i den næste kamp, siger Brahimi. Kantspilleren har scoret tre mål og lavet to oplæg i 13 kampe for Viborg.
Lav den første kommentar!
|
|
Bold.dk |
2025-12-08 |
06:40:06 |
|
|
| |
Claesson vil ikke snakke guld: Handler om top-6
( Alt om Sport ) |
|
|
Viktor Claesson mener ikke, at FC København fortjener mere end den aktuelle femteplads og understreger, at det nu først og fremmest handler om at ramme mesterskabsspillet. Viktor Claesson er chokeret. FC Københavns anfører måtte som så mange gange i efteråret gå fra banen med en dårlig følelse i kroppen, da Sønderjyske tog en chokerende 2-0-sejr i Parken. Det betyder, at de forsvarende mestre er hele 12 point efter AGF på førstepladsen, og derfor giver det ikke mening at snakke om guldchancer her og nu. Det gør svenskeren klart over for Bold og resten af den skrevne presse efter opgøret. - Nu handler det først og fremmest om at komme i mesterskabsspillet, og så tager vi den derfra. - Jeg tror ikke, man skal kigge på førstepladsen nu. Nu handler det om at vinde den næste kamp og ikke mere end det, siger Claesson. Fortjener ikke mereFC København har aktuelt blot fire point ned til syvendepladsen, og derfor er der også grund til at kigge mere nedad end opad inden de sidste fire runder af grundspillet. Viktor Claesson lægger i den forbindelse ikke skjul på, at FCK indtil videre ikke har bevist, at de burde ligge højere i tabellen. - Det er for dårligt. Jeg synes ikke, at vi fortjener en bedre placering end nummer fem i Superligaen, som vi ligger nu. - Men det har vi et alt for godt hold til, og vi må se os selv i spejlet og levere bedre. Jeg kan ikke pege på én ting, der skal forbedres. Det er det hele. Onsdag aften venter Villarreal i Champions League, inden FCK slutter 2025 af mod Esbjerg i pokalkvartfinalen lørdag.
Lav den første kommentar!
|
|
Bold.dk |
2025-12-08 |
00:40:05 |
|
|
| |
|
West Ham-manager, Nuno Espirito Santo, forstår ikke, at Brightons mål fik lov til at stå. West Ham var tæt på tre vigtige point i søndagens udekamp mod Brighton. Men kort før slutfløjt gik det galt. Franske Georginio Rutter udlignede til stor frustation for West Ham-manager, Nuno Espirito Santo. Portugiseren forstår ikke, hvorfor målet blev anerkendt. - Der er hånd på bolden, er der ikke? Jeg synes, det er tydeligt. - VAR tjekkede det, og jeg har også set det. Vi har forskellige holdninger, og hvad kan vi gøre ved det? - Men jeg forstår ikke, hvorfor målet får lov til at stå. Jeg har set den igen, og jeg forstår det ikke, siger han ifølge Sky Sports. Du kan se den omtalte scoring i videoen i artiklen.
Lav den første kommentar!
|
|
Bold.dk |
2025-12-07 |
23:30:06 |
|
|
| |
Isaksen har smerter: Håber ikke det er alvorligt
( Alt om Sport ) |
|
|
Maurizio Sarri ved endnu ikke, hvor slemt det står til med Gustav Isaksen, der søndag aften måtte lade sig udskifte med lyskeproblemer. Gustav Isaksen kom på tavlen, da Lazio søndag aften fik 1-1 mod Bologna. Den danske kantspiller måtte dog senere i opgøret lade sig udskifte med en skade, som italienerne endnu ikke kender omfanget af. Det fortæller cheftræner Maurizio Sarri efter opgøret. - Isaksen? Vi må vente og se i morgen. - Han har lidt smerter i lysken, men vi håber ikke, at det er noget alvorligt, siger han ifølge Pazzi Di Fanta. Gustav Isaksen står i denne sæson noteret for 11 kampe og to scoringer på tværs af alle turneringer. Danskeren har kontrakt med Lazio frem til sommeren 2028.
Lav den første kommentar!
|
|
Bold.dk |
2025-12-07 |
22:20:06 |
|
|
| |
Fulham fik mål annulleret: Hans negl er for lang
( Alt om Sport ) |
|
|
Fulham tabte søndag 1-2 mod Crystal Palace. Det kunne have set anderledes ud, men Fulham fik en scoring annulleret grundet offside, og det satte Marco Silva ord på. Fulham stod søndag over for deres London-venner fra Crystal Palace i Premier League. Men det endte med et snævert 1-2-nederlag til Marco Silvas tropper. Det kunne dog have endt anderledes. I anden halvleg kom Fulham foran 2-1, men deres scoring blev annulleret, da Samuel Chukwueze stod i offside. Det satte Marco Silva ord på efter opgøret. - Det annullerede mål... Det var nok Chukwuezes negl, der var for lang. - Det er endnu en gang, hvor VAR er mod os. Vi skulle have arbejdet hurtigere med bolden, sagde Silva ifølge Aol. Harry Wilson scorede Fulhams ene mål.
Lav den første kommentar!
|
|
Bold.dk |
2025-12-07 |
22:20:06 |
|
|
| |
Vinderslev om rekord: Mange ting falder sammen
( Alt om Sport ) |
|
|
Rasmus Vinderslev er stolt over, at han er den spiller, der har spillet flest kampe for Sønderjyske og understreger, at sejren mod FC København kun gøre det endnu mere specielt. Sønderjyske satte søndag aften punktum for en flot efterårssæson med en 2-0-sejr over FC København i Parken. Kampen fik samtidig en ekstra betydning, da den markerede Rasmus Vinderslevs optræden nummer 205 for Haderslev-klubben - og dermed gjorde ham til den spiller, der har optrådt flest gange i Sønderjyske-trøjen. LÆS OGSÅ: Vinderslev er tæt på rekord: Stod ikke skrevet i stjernerne Rekordaftenen blev dog en smule spoleret, da anføreren allerede efter 20 minutter måtte lade sig udskifte, men trods den korte optræden var det en dag, han sent vil glemme. - Det betyder meget for mig, og at gøre det i Parken gør det kun større. Men jeg havde selvfølgelig håbet på mere end 20 minutter. Jeg er utrolig stolt over at kunne se tilbage på 205 kampe nu, fortæller han til Bold efter kampen. Søndagens opgør bød i det hele taget på flere markante øjeblikke. Foruden Vinderslevs rekord var det nemlig også første gang nogensinde, at Sønderjyske vandt en Superligakamp i Parken mod FC København. - Der er mange ting, der ramler sammen. En sejr i Parken, 205 kampe og et clean sheet oven på et godt efterår - det er mange ting, der falder i hak i samme kamp, siger Vinderslev. Med sejren går Sønderjyske på vinterpause som nummer fire i 3F Superligaen, hvilket kun forstærker den gode fornemmelse i truppen oven på et stærkt efterår. - Jeg er glad for, at vi kan få sat et godt punktum, for jeg synes, det har været et rigtig godt efterår. At tage den sidste ekstra skalp herinde i Parken gør det selvfølgelig ekstra godt, afslutter anføreren. Rasmus Vinderslev overtog rekorden for flest spillede kampe for Sønderjyske fra Henrik Hansen, der er noteret for 204 optrædener.
Lav den første kommentar!
|
|
Bold.dk |
2025-12-07 |
22:20:06 |
|
|
| |
Neestrup tror på sig selv: Frygter ikke fyring
( Alt om Sport ) |
|
|
Jacob Neestrup er fuldt ud klar over situationens alvor i FC København, men det får ikke cheftræneren til at frygte en fyreseddel. FC København er i dyb, dyb krise. De forsvarende mestre røg søndag aften ind i et 0-2-nederlag mod Sønderjyske, der betyder, at de overvintrer på en femteplads i Superligaen. Dermed er løverne hele 12 point efter AGF, der topper tabellen. Alligevel tror cheftræner Jacob Neestrup, at han er den rette til at få klubben tilbage på rette spor - også selvom han er klar over situationens alvor. Det siger han til Bold og resten af den skrevne presse efter skuffelsen i Parken. - Jeg er ikke blevet en dårligere træner på tre år og tre måneder med alt det, jeg har været igennem i den her klub på godt og ondt. - Jeg har altid sagt, at det er fantastisk at spille hver tredje eller fjerde dag, når tingene kører, og det er det også, når man taber i ny og næ. Men det er rigtig, rigtig svært at spille kamp efter kamp, når du har så dybe udfordringer, som vi har i vores spil. - Dem kan du kun løse på én måde, og det er på træningsbanen, hvilket er umuligt at gøre, når du kører bil med 150 kilometer i timen og skal reparere nogle af de vigtigste dele på samme tid. Det bliver først i 2026, at vi gør det. Frygter ikke fyringJacob Neestrup anerkender, at det ser meget svært ud i forhold til at genvinde guldet, og det heller ikke der, hans fokus ligger. Men at give op er ikke en mulighed, understreger han. - Jeg har selvfølgelig ikke stået i denne situation før - og heldigvis for det - for så havde jeg nok ikke stået her og lavet det her interview nu. - Den her modgang har varet i lang tid og har været hård for os alle, men jeg er sikker på, at jeg er en dygtig nok træner til at gøre FC København bedre gennem 2026. Frygter du for dit job? - Nej, jeg frygter ikke at blive fyret. Jeg gør det bedste, jeg kan, og jeg er helt, helt afklaret med, at der i en international topklub som FCK bliver sat spørgsmålstegn ved træneren. - Jeg vil ikke gå ind i en debat, men det er selvfølgelig helt fair, at fans, medier og dem over mig kigger mig efter i sømmene, siger Neestrup. Semifinale og perfekt forårDerfor har cheftræneren også en klar plan for, hvad der skal ske de kommende uger og måneder. Her handler det i første omgang om at gå videre i pokalturneringen, efter FCK i midtugen fik et godt udgangspunkt med en 4-2-sejr over Esbjerg i den første kvartfinale. - Vi skal sætte noget godt sammen i januar, der gør, at vi kravler op i tabellen, og så skal vi uagtet af alt andet gøre alt for at kvalificere os til en pokalsemifinale. - At misse mesterskabet er sket før, og det kommer til at ske igen, men så må du sørge for at kravle op i tabellen, så du sikrer dig nogle europæiske pladser, og det kan du gøre gennem Superligaen og ved at vinde pokalturneringen. Men når du snakker om pokalsemifinalen, betyder det så, at du kaster håndklædet i ringen i forhold til at vinde guld? - Nej, det gør jeg ikke. Vi skal kvalificere os til den semifinale nu. Så skal vi have en god opstart i 2026, og så skal vi sætte nogle resultater ind på bankbogen. Derfra må vi se, hvor det hele ender. - Men det siger sig selv, at vi skal have et perfekt forår, og så er der andre, der skal snuble, og vi kan kun gøre noget ved os selv. FC København skal onsdag aften i aktion mod Villarreal i Champions League, inden løverne slutter 2025 af med pokalkvartfinalen mod Esbjerg i Parken.
Lav den første kommentar!
|
|
Bold.dk |
2025-12-07 |
22:20:06 |
|
|
| |
Yussuf Poulsen blev helten i Hamborg: Det var helt vildt
( Alt om Sport ) |
|
|
Yussuf Poulsen blev den store helt for HSV, der søndag slog Werder Bremen med 3-2 takket være et mål af danskeren. Det så ud til at ende uafgjort, da Jens Stages Werder Bremen søndag gæstede Hamburger SV i Bundesligaen. 2-2 stod det nemlig sent i opgøret, men så slog danske Yussuf Poulsen til, da han scorede sit første Bundesliga-mål i HSV, og han gjorde det til 3-2. Efterfølgende satte danskeren ord på oplevelsen. - Det er på grund af den her slags kampe, at jeg spiller fodbold. Der er mere end blot tre point på spil. Stadionnet var helt vildt i alle 90 minutter. - Det var en meget hård kamp. En af de hårdeste i min karriere. Alle kæmpede for hinanden. Det var smukt at vise, hvad vi kunne, sagde Yussuf Poulsen ifølge HSV Brasil. Jens Stage scorede også i kampen. Du kan se Yussuf Poulsens scoring øverst i artiklen.
Lav den første kommentar!
|
|
Bold.dk |
2025-12-07 |
22:20:06 |
|
|
| |
|
Rasmus Højlund starter inde for Napoli søndag aften, når de står over for Juventus i Serie A. Der er en stor kamp på menuen søndag aften i Serie A. Napoli tager imod Juventus, og hjemmeholdet kan hoppe helt op på ligaens førsteplads, hvis de formår at slå de stribede fra Torino. Antonio Conte har valgt, at Rasmus Højlund skal starte inde i angrebet. Det sker, efter at danskeren blev bænket, da Napoli sneg sig videre i Coppa Italia i midtugen mod Cagliari. Startopstillinger:
Lav den første kommentar!
|
|
Bold.dk |
2025-12-07 |
21:10:06 |
|
|
| |
Isaksen og Odgaard sørgede for dansk dominans i Rom
( Alt om Sport ) |
|
|
Både Gustav Isaksen og Jens Odgaard scorede, da Lazio og Bologna spillede uafgjort. Isaksen blev også ramt af en skade. To danskere startede inde, da Lazio fik besøg af Bologna søndag aften. Gustav Isaksen var med for værterne, mens Jens Odgaard var med for gæsterne, og de skulle begge komme i fokus. Isaksen startede. Efter 38 minutter sendte han Lazio i front, da bolden lidt halvtilfældigt havnede foran fødderne på ham. Der var dog intet tilfældigt over afslutningen. Isaksen var stensikker, og så var Lazio i front. Det holdt dog ikke mere end to minutter. Så udlignede Odgaard. En løs bold havnede foran fødderne på Bologna-danskeren, der reagerede hurtigt og prikkede bolden i mål. De to hold gik lige til pause, men da de to hold kom ud igen, var det uden Isaksen. Italienske medier skriver, at han udgik med en skade. I anden halvleg blev der ikke scoret yderligere, selvom Lazio blev reduceret til ti mand, og dermed delte de to mandskaber. Isaksen er nu på to sæsonscoringer. Odgaard står noteret for fem af slagsen. Lazio er nu nummer ti i Serie A-tabellen, mens Bologna er nummer fem.
Lav den første kommentar!
|
|
Bold.dk |
2025-12-07 |
21:10:06 |
|
|
| |
|
FC København tabte søndag aften med 0-2 til Sønderjyske og må derfor holde jul på Superligaens femteplads. Parken dannede søndag aften ramme om 3F Superliga-opgøret mellem FC København og Sønderjyske. Her skulle hjemmeholdet forsøge at hente tre drønvigtige point for at holde snor i toppen af landets bedste række. De sønderjyske gæster kunne dog med en sejr overhale løverne og snuppe fjerdepladsen vinteren over. Det var Thomas Nørgaards mandskab, der lagde bedst fra land i nationalarenaen, hvor frustrationerne stille og roligt begyndte at brede sig på lægterne. Efter 42 minutters spil fik de for alvor frit løb. Junnosuke Suzuki fik i første omgang reddet bolden på stregen efter et hjørnespark. Returen dumpede dog lige ned foran Lirim Qamili, som stangede Sønderjyske foran med 1-0. Et par minutter senere blev det sågar endnu værre for Jacob Neestrup og co. Endnu et hjørnespark blev ikke clearet ordentligt, og så kunne Kristall Ingason se sin afslutning tage en afretning og sejle ind i netmaskerne til 2-0. Hvad nu, FCK?Hjemmeholdets tilskuere kvitterede derfor med en gedigen pibekoncert, da dommeren fløjtede til pause i Parken, hvor der skulle andre boller på suppen i anden halvleg. Neestrup tog derfor konsekvensen og pillede Lukas Lerager, Pantelis Hatzidiakos og Youssoufa Moukoko ud til fordel for Mads Emil Madsen, Birger Meling og Viktor Claesson. Lige lidt hjalp det dog. På trods af flere fornuftige forsøg i løbet af anden halvleg lykkedes det ikke for løverne at få netmaskerne til at blafre. Sønderjyske snuppede dermed en flot 2-0-sejr i nationalarenaen og kan holde jul på Superligaens fjerdeplads. FC København indtager derimod en skuffende femteplads med 28 point efter 18 spillerunder.
Lav den første kommentar!
|
|
Bold.dk |
2025-12-07 |
21:10:06 |
|
|
| |
|
Seneste sportnyt
|
Medie: Krisemøde i Real Madrid - sidste chance for Alonso
|
|
| |
|
|
Ny cheftræner: Karlsson lander hos Hammarby
|
|
| |
|
|
Bekymring i FCN efter 1-11: Mest forfærdelige i min karriere
|
|
| |
|
|
Billing misser FCK-brag: Regler er regler
|
|
| |
|
|
Kent Nielsen flåede Al Hajj ud: Aldrig skægt
|
|
| |
|
|
Tottenham møder Chelsea i Sydney til sommer
|
|
| |
|
|
|
Seneste kommentarer
 |
jon med h |
hold da op et bibleotek på 100 milliarde
Læs mere » |
|
|
 |
Advokat |
jeg håber da ikke jeg bliver fyret. åh n
Læs mere » |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Gaspriser eksploderer i USA - kan ramme Europa
|
|
| |
|
|
Klimatopmøde blev stemplet som fiasko: Konsulent peger dog på fem vigtige ting
|
|
| |
|
|
Investor: “Novo missede toget” - Nu skal Zealand levere
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
Fire selskaber vinder kontrakt med EU-Kommissionen: Skal levere cybersikkerheds-løsninger til 71 myndigheder
|
|
| |
|
|
Rusland begrænser borgernes brug af Apples FaceTime og blokerer Snapchat
|
|
| |
|
|
Ny skelsættende GDPR-dom kan få stor betydning for online markedspladser
|
|
| |
|
|
AI-regningen får virksomhederne til at gentænke public cloud: "Bind jer ikke langt ud i tid, for ingen kan forudsige G
|
|
| |
|
|
Film: AI som dommer, jury og bøddel
|
|
| |
|
|
IBM gør klar til enorm handel på over 70 milliarder kroner: Bliver selskabets næststørste opkøb nogensinde
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
Bilpleje Blog
|
|
|