Seneste nyt
|
Real Madrid vandt lørdag aften 2-0 over Dortmund og sikrede sig det 15. Champions League-trofæ i klubbens historie Lørdag aften dannede Wembley rammen om Champions League-finalen mellem Dortmund og Real Madrid. Det engelske nationalstadion havde forud for storkampen fået et markant løft i forhold til sikkerheden, hvilket blandt andet betød, at der var hele 2.500 stewards på plads. Det var dog ikke til at se i kampens indledning. Finalen var knap nok fløjtet i gang, før flere baneløbere lykkedes med at forcere banderne og afbryde kampen. Efter et par minutter lykkedes det imidlertid for vagterne at genvinde kontrollen, og det blev startskuddet til et intenst Dortmund-pres. Kæmpe chancerDet tyske mandskab lykkedes med at kreere flere store chancer i første halvleg. Efter 20 minutters spil havde Karim Adeyemi blandt andet en gylden mulighed for at sende de gulblusede i front, da han slap helt alene igennem med Thibaut Courtois, der endte som vinder af duellen. Herefter skulle der blot gå et par minutter, før den endnu engang var gal i Los Blancos-defensiven. Niclas Füllkrug blev spillet fri i feltet, hvor han stod helt umarkeret. Den 31-årige tysker sendte dog sin afslutning på stolpen. Real Madrid slap derfor med skrækken. Der stod 0-0 på måltavlen, da dommeren fløjtede til pause i lørdagens Champions League-finale. God spansk start Carlo Ancelottis tropper havde derfor noget at bevise i anden halvleg, hvor der kun skulle gå tre minutter, før Gregor Kobel blev sat på prøve i Dortmund-buret. Toni Kroos sendte et flot og præcist frispark afsted fra distancen, som den schweiziske keeper med nød og næppe fik reddet til hjørnespark. I den efterfølgende periode bølgede spillet frem og tilbage på Wembley, hvor tilskuerne tørstede efter mål. Det fik de efter 74 minutters spil. Toni Kroos sendte et skarpt hjørnespark ind i gryden, hvor Dani Carvajal noget uventet steg til vejrs og stangede de spanske mestre i front til stor jubel for de fremmødte tilskuere. Dermed skulle Dortmund på jagt efter en scoring for at holde liv i håbet om trofæet med de store ører. Læs også: Top 25: Danmarks største teenage-talenter Real Madrid-mandskabet formåede dog at holde hovederne kolde, og små ti minutter efter gav det pote. Jude Bellingham erobrede kuglen midt på Dortmunds banehalvdel, hvorefter han sendte den videre til Vinicius Junior, som tog den med sig ind i feltet og bankede det sidste søm i Dortmund-kisten. Det endte dermed 2-0 til Real Madrid, som snuppede Champions League-trofæet for næsen af Dortmund. Det er 15. gang i historien, at Los Blancos vinder verdens største klubturnering.
Lav den første kommentar!
|
Bold.dk |
2024-06-02 |
00:10:23 |
|
|
|
Bellingham rørt til tårer: Bedste aften i mit liv ( Alt om Sport ) |
|
|
Jude Bellingham var rørt til tårer, da han gav interview til TNT Sports efter lørdagens finaletriumf. Den bedste aften i mit liv, lyder det fra englænderen. Real Madrid lykkedes lørdag aften med at sikre sig det 15. Champions League-trofæ i klubbens historie. Det skete efter en 2-0-sejr over Dortmund på Wembley. Derfor var det ekstra specielt for Jude Bellingham, som var med at til gøre det onde ved sine tidligere holdkammerater. Efter triumfen satte den engelske midtbanestjerne ord på oplevelsen i et interview med TNT Sports. - Jeg har altid drømt om at spille de her kampe. Der er så mange mennesker, som fortæller dig, at du ikke når dine mål... Jeg var okay, indtil jeg så min mor og far. - Min lillebror er her, og jeg forsøger at være en rollemodel for ham. Jeg kan slet ikke beskrive det her. Det er den bedste aften i mit liv, lyder det fra Bellingham. Du kan læse alt om lørdagens finale lige her.
Lav den første kommentar!
|
Bold.dk |
2024-06-02 |
00:10:23 |
|
|
|
|
Det var i høj grad grundet en stor præstation fra Thibaut Courtois, at Real Madrid kunne vinde Champions League. Belgieren var rørt og glad efter sejren. Dortmund pressede på fra start. Men desværre for tyskerne var der konstant en flyvende belgier i vejen i form af Thibaut Courtois. Viaplay snakkede med Real Madrid-målmanden kort efter Champions League-triumfen. - Det var fantastisk Jeg er så glad! Bare at være her er stort for mig. Første halvleg var svær, men vi snakkede om at forbedre os i pausen, indleder Courtois over for Viaplay. - Det har været en skodsæson for mig personligt, men det her er bare perfekt. - Vi havde det svært, og jeg er bare så glad for, at vi kan vinde kampen. Courtois var i høj grad også hovedpersonen, da Real Madrid senest vandt Champions League i 2022 mod Liverpool.
Lav den første kommentar!
|
Bold.dk |
2024-06-02 |
00:10:23 |
|
|
|
Her er Årets Bedste Minibil 2017
|
|
|
|
|
|
|
Aftale strammer klimakrav til byggeri - og varsler forbud mod nedrivning af huse
|
|
|
|
Hvad bruger Huscompagniet til udhæng?
|
|
|
|
Ejerlejligheder i KBHN: flere salg, fremvisninger og højere priser i april
|
|
|
|
Fordeling ifm. salg (principiel diskussion)
|
|
|
|
|
|
|
Politisk podcastpar sælger billetter, som var de rockstjerner |
|
|
|
Han var inde i Ungdomshuset, da det blev ryddet, og sad et år i fængsel. I dag vinder han priser for sine børnebøger |
|
|
|
Ny operachef lægger afstand til forgængers kurs: »Det er skatteyderne, der betaler, og skatteyderne skal se sig selv |
|
|
|
6 hjerter: Det er faktisk svært at sætte ord på, hvorfor den her udstilling er så vellykket |
|
|
|
|
|
|
|
Gus Van Sant leverer et råt og syret indblik i en krøllet hjerne
|
|
|
|
Ny dansk film om trafficking: Hvad skal man gøre for hende pigen derude?
|
|
|
|
Mørk film stiller spørgsmålet: Hvor langt vil du gå for et bedre liv?
|
|
|
|
Den skravlede fyr med brillerne stjæler billederne i fængselsfilm
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Seneste sportnyt
Real Madrid vinder Champions League
|
|
|
|
Bellingham rørt til tårer: Bedste aften i mit liv
|
|
|
|
Courtois efter CL-triumf: Jeg er så glad
|
|
|
|
Smuk video: Real Madrid løfter CL-trofæet
|
|
|
|
Bedøm selv: Slipper Vinicius for sit andet gule kort?
|
|
|
|
Medie: Kompany vil gøre alt for at holde på Davies
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nyt flyselskab lader dig tage hunden med i himlen
|
|
|
|
Efter tårnhøje afkast: Er festen for luksusaktier ved at være forbi?
|
|
|
|
Økonomiaftale øger regionernes sundhedsbudget markant
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Historisk prisfald: Tesla Model 3 fås nu til længe ventet kup-pris
|
|
|
|
Test: Så godt dækker trådløs vidunder-wifi - bader hjemmets tre etager i lynhurtigt internet
|
|
|
|
VMware udvider samarbejdet med Microsoft og bevæger sig væk fra AWS
|
|
|
|
Jeg havde simpelthen aldrig forestillet mig, at det nye Rejsekort ville minde om noget, der var udtænkt af IBM i 60´e
|
|
|
|
Rigsrevisionen kritiserer fire statslige myndigheder for dårlig it-sikkerhed: Har haft seks år til at løse problemet
|
|
|
|
"Jeg var den sjette medarbejder, der blev ansat dengang, i dag er vi over 1000"
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bilpleje Blog
|
|
|